Da vinduesfabrikken åbnede igen efter deres ferie, var det dem, der kom til at sige øv - flere gange. Hullet i kattelemmen var ikke rundt, men nærmest firkantet med runde hjørner - det kostede dem tre store termoruder at sætte kattelemmen i - heldigvis ikke på vores regning. Der var aftalt fast pris! Men jeg er ikke sikker på, at de sætter flere kattelemme i på den fabrik!
Glarmesteren kom og monterede den nye rude med kattelemmen. Skønt - tænkte vi. Men vi havde nok ikke taget alle kattene i ed, for de synes faktisk, at det er bedre at blive lukket ind ad havedøren - for så bliver man også nusset på ryggen, og der bliver sagt goddag.
Efter de første måneder med egen indgang for kattene, var det kun Balut, der tog den til sig. Han rendte ind og ud og nød det i fulde drag. Fiona gik kun ud ad lemmen, aldrig ind! Hun syntes i øvrigt, at det trak ubehageligt med kold luft i hovedet, når man skubbede til kattelemmen. Annabel gik enkelte gange ud, men aldrig-aldrig ind. Marrow besluttede sig for, at han hverken ville gå ud eller ind ad den. Han er blevet proppet igennem et utal af gange - både dag og nat!, men han synes afgjort, det er noget moderne pjat og forstår overhovedet ikke, at vi vil bruge penge på sådan en anordning, når man nu har indtil flere dejlige store havedøre, som åbner sig hurtigt og lydløst, når man kradser op ad dem.
Familien har på skift ligget med arme, og hvad der ellers kan komme igennem hullet, og kaldt og lokket med godbidder, men lige meget har det hjulpet. Marrow kigger bare på en og tænker, "ha, de kan jo heller ikke selv komme igennem, fjolser".
|