I sommer en 2008 besluttede vi, at kattene skulle have deres egen dør. Beslutningen var motiveret af dels kattenes konstante renden ind og ud af dørene - aldrig samtidig, men altid med en helt fantastisk timing, således at man altid lige nåede at slå numsen i sædet, før næste kat ville ind eller ud. Dels skulle vi på ferie, og det var aftalt, at kattene skulle passes hjemme i vante omgivelser, hvor de ville blive fodret og nusset morgen og aften, og en kattelem ville give dem dejlig frihed til selv at bestemme ophold i løbet af dagen.

Så gik jagten ind på en kattelem til montering i termorude, og det lykkedes også - vores "kattemor" Ann-Dorrit skaffede en hjem til os. Så langt så godt - og ferien nærmede sig. Vi fik fat i vores gode glarmester, som allerede dagen efter hentede kattelemmen. Desværre viste det sig, at fabrikken, som skulle sætte kattelemmen i ruden, så det stadig var en termorude, havde ferielukket. Øv. Vi nåede ikke at få kattelemmen i inden ferien.
Da vinduesfabrikken åbnede igen efter deres ferie, var det dem, der kom til at sige øv - flere gange. Hullet i kattelemmen var ikke rundt, men nærmest firkantet med runde hjørner - det kostede dem tre store termoruder at sætte kattelemmen i - heldigvis ikke på vores regning. Der var aftalt fast pris! Men jeg er ikke sikker på, at de sætter flere kattelemme i på den fabrik!

Glarmesteren kom og monterede den nye rude med kattelemmen. Skønt - tænkte vi. Men vi havde nok ikke taget alle kattene i ed, for de synes faktisk, at det er bedre at blive lukket ind ad havedøren - for så bliver man også nusset på ryggen, og der bliver sagt goddag.

Efter de første måneder med egen indgang for kattene, var det kun Balut, der tog den til sig. Han rendte ind og ud og nød det i fulde drag. Fiona gik kun ud ad lemmen, aldrig ind! Hun syntes i øvrigt, at det trak ubehageligt med kold luft i hovedet, når man skubbede til kattelemmen. Annabel gik enkelte gange ud, men aldrig-aldrig ind. Marrow besluttede sig for, at han hverken ville gå ud eller ind ad den. Han er blevet proppet igennem et utal af gange - både dag og nat!, men han synes afgjort, det er noget moderne pjat og forstår overhovedet ikke, at vi vil bruge penge på sådan en anordning, når man nu har indtil flere dejlige store havedøre, som åbner sig hurtigt og lydløst, når man kradser op ad dem.

Familien har på skift ligget med arme, og hvad der ellers kan komme igennem hullet, og kaldt og lokket med godbidder, men lige meget har det hjulpet. Marrow kigger bare på en og tænker, "ha, de kan jo heller ikke selv komme igennem, fjolser".
Nu bruger Marrow kattelemmen!!!
Efter knapt to år lykkedes det at få Marrow til at bruge kattelemmen selv. Han sad en dag ved den ene havedør og kiggede på duer i haven. Det var fantastisk spændende, og han smaskede og klaprede tænder i et væk. Pludselig - og lynhurtigt - vendte han rundt og spurtede hen i den anden ende af stuen og for ud igennem kattelemmen og ned bag i haven efter duen!
 
Ting tager tid, brug af kattelemmen måske længere tid end andre ting.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite